Nyt samarbejde mellem Linie 888 og svenske Swebus

I kølvandet på det succesfulde samarbejde med ARRIVA omkring tog-bus-rejser fra Sydvestjylland til København har vi nu den store fornøjelse at offentliggøre et nyt spændende samarbejde med Swebus.
 
Med det nye dansk-svenske samarbejde kan vi nu tilbyde rejser fra vores vanlige stoppesteder i bl.a. Aalborg, Randers, Aarhus og Odense til de svenske byer Malmø, Lund, Helsingborg, Halmstad og Gøteborg.
 
Samarbejdet fungerer på den simple måde, at du skifter fra Linie 888 til Swebus i Kastrup, hvorfra Swebus står for rejsen ind i Sverige i en af deres flotte busser. Billetten køber du her på linie888.dk eller via vores app.
 
Har du spørgsmål, er du som sædvanligt meget velkommen til at kontakte vores kundeservice på telefon 70 210 888 eller tage fat i os på Facebook.
 
Vi glæder os til at levere billige og behagelige rejser mellem Danmark og Sverige i samarbejde med Swebus og håber at se dig snart.

Tilbage