Tænk kåring: Bedst Af Alle til service

Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen har via et testpanel af forbrugere (mystery shoppers) testet 15 trafikselskabers kundeservice telefonisk og online.

Abildskou LINIE 888 bliver vurderet til at levere den bedste service og modtager prisen som Bedst Af Alle.

"Vi er meget beærede over denne pris, som placerer os over andre dygtige og respekterede virksomheder", siger LINIE 888 direktør, Jess Abildskou.

Med prisen bliver der dog ingen hvilen på laurbærrene. Jess Abildskou uddyber: "Vi er helt klar over, at vores service har stor indflydelse på, hvordan vores kunder oplever os. Og det er klart, får de dårlig service, har det betydning for deres valg af selskab fremover. Derfor vil vi hele tiden forbedre os både telefonisk og online, så vi bedst muligt kan løse kundens problem eller besvare dennes spørgsmål der og når, kunden har brug for det".

"Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk tester kundeservicen igen til næste år, og det er vores målsætning at blande os i toppen igen", afslutter Jess Abildskou, som modtog prisen den 25. maj af Forbrugerrådet Tænks formand, Anja Philip.

Læs mere om prisen og kunderservice i trafikselskaberne hos Tænk.

Tilbage