Få svar på ofte stillede spørgsmål

1) Hvad er reglerne for afbestilling af købte billetter?

Billetter refunderes kun, hvis der er tilkøbt en afbestillingsforsikring. Se venligst regler nedenfor.  

Flex 24 timer - Afbestilling senest 24 timer før planlagt afgangstidspunkt.

Flex 1 time - Afbestilling senest 1 time før planlagt afgangstidspunkt.

Ultra Flex - Afbestilling senest 2 timer efter planlagt afgangstidspunkt.

Ved rettidig afbestilling tilbageføres det betalte beløb eksklusiv udgiften til afbestillingsforsikring og kortgebyr til den konto, der hører til det ved betalingen anvendte betalingskort eller kreditkort. Beløbet er normalt tilbageført i løbet af 1 - 5 bankdage.

Ikke anvendte billetter kompenseres ikke. Det vil også være gældende for købte billetter, der ikke er afbestilt efter ovenfor beskrevne regler.

Se venligst nærmere om reglerne i Takst- og befordringsregulativet.


2) Der står "returbillet" i SMS beskeden selvom jeg kun har bestilt en enkeltrejse?

Vi anvender også SMS beskeden, når der er bestilt en returrejse. Hvis der i parantesen i forbindelse med returrejsen ikke er angivet en dato og afgangstidspunkt, er der kun bestilt en enkeltrejse.


3) Det er første gang, jeg forsøger at bestille på jeres hjemmeside, hvad skal jeg skrive i feltet log ind og adgangskode?

Den første gang du bestiller efter juli 2014, skal du ikke udfylde felterne log ind og adgangskode. Du skal i stedet for udfylde "Indtast dine informationer". Adgangskoden vælger du selv. Den skal være på mindst 5 tegn.

Når du først har oprettet dig som kunde i vores system, bliver det nemmere fremover. Du skal blot under log ind angive din e-mail adresse og den adgangskode, du valgte under oprettelsen.


4) Jeg skal på jeres hjemmeside købe en billet til en anden person, hvordan gør jeg?

Du skal blot købe billetten på normal vis, dog skal du under "Indtast dine informationer" angive den rejsendes navn.

Den rejsendes navn vil derefter blive påført billetten.